Vi lærer og har det sjovt​

Børnehave

(3 år til 6 år

Børnehavens børn er fordelt i tre familiegrupper. Vi fokuserer på relationsarbejdet i en aldersdifferentieret kontekst. På denne måde kan vi få et langvarigt pædagogisk forhold til børnene og deres forældre, arbejde med børnenes interne relationer til hinanden. Vi vil med forskellige tiltag arbejde på tværs af grupperne. Det kan komme til udtryk, ved at en gruppe af børn fx får en ekstra indsats på det motoriske niveau eller vi kunne lave en sproggruppe mm.

Vi lægger fortsat vægt på nænsomme sammenhænge mellem stuerne. Blandt andet ved at have faste dage, hvor børnene lærer de voksne og børn på de andre stuer at kende.

Vores arbejde tager udgangspunkt i metoden omkring Pædagogisk Idræt, 

Et fælles grundlag for os er pædagogisk idræt, hvilket betyder, at vi har et fælles værdigrundlag og et fælles sprog. Vi er bevidste om, at vi er kropslige rollemodeller og går forrest ved at igangsætte pædagogiske idræts læringsmiljøer, hvor alle børn har mulighed for at deltage på egne præmisser.

Pædagogisk idræt tager udgangspunkt i idræt, leg og bevægelse som middel til at opnå et pædagogisk mål. (Citat: Grethe Sandholm fra VIA, UC, Århus og DIF).

Leg har en høj prioritet i pædagogik idræt. Barnet udforsker og eksperimenterer, og barnet udvikler sig derved og henter næring til læring. Leg er for os: grundlege, parallelle lege, rollelege og regellege.

Bevægelse opøver børnenes færdigheder, efterligner og øger deres kropslige mestring. Bevægelse er for os grundmotorik, sanseintegration, koordination, rytmik og motorisk udfoldelse.

Idræt er der, hvor barnet øver sig, deltager i aktiviteter, eller selv leger. Det styrker, træner, stimulerer og lærer barnet om dets krop. Idræt er når barnet er i bevægelse i struktureret form med rammer, regler og socialt samvær, heraf bevægelseslege, konkurrencer og kamplege.

Det formelle og uformelle rum:I den pædagogiske idræts praksis vægter vi de fysiske rammer højt, da det er en forudsætning for at idræt, leg og bevægelse kan foregå hele tiden og overalt, såvel ude som inde.

I det formelle rum er det personalet der bevidst igangsætter forskellige former for leg og bevægelse for at styrke barnets udvikling, dannelse og færdigheder. Her er leg og bevægelse et middel til at nå målet. Personalet kan her iagttage og reflektere over praksis med børnene for netop at kunne tilrettelægge det videre forløb. Her er de voksne rollemodeller.

Det uformelle rum tager udgangspunkt i barnets egen bevægelseskultur, hvor barnet impulsivt tager initiativ til leg og bevægelse både individuelt og socialt, dvs. legen og bevægelsen er et mål i sig selv. Personalet har her mulighed for at iagttage det enkelte barns bevægelsesmønstre og færdigheder; fysisk, psykisk, kognitivt og socialt, hvilket giver personalet en viden om barnets aktuelle udviklingszone.

Barn til barn, barn til voksen og voksen til barn relationerne kan foregå i både det formelle og det uformelle rum, hvilket åbner for et utal af muligheder for udviklingen af barnet i sin helhed.

Pædagogisk bagdør som metode i pædagogisk idræt:I de pædagogisk tilrettelagte læringsmiljøer skal der være plads til alle, både den enkelte og gruppen. Her er det vigtigt, at det pædagogiske personale anerkender på hvilket niveau, det enkelte barn kan være med, ved at skabe flere deltagelsesmuligheder i aktiviteten. Barnet skal have mulighed for ro og tid for at blive motiveret til at deltage i aktiviteten.

​​

Det betyder blandt andet, at barnet ikke skal være alene eller stå alene, og at det altid kan bakke ud af aktiviteten, uden at det ødelægger noget for selve legen. Ved at justere rammer og regler sikrer det pædagogiske personale alles deltagelse, så alle børn oplever glæde og udfordringer.

De styrkede pædagogiske lærerplaner

​I dagtilbudsloven er der fastsat en formålsbestemmelse for dagtilbuddene. Den beskriver formålet, og hvad der generelt skal være kendetegnende for dagtilbuddenes arbejde. Formålsbestemmelsen er relevant i forhold til arbejdet med den pædagogiske læreplan, da den er retningsgivende for alt arbejde, der foregår i dagtilbuddene.

Hvad siger loven?

​▪ Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangs punkt i et børneperspektiv.

▪ Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

▪ Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

▪ Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

▪ Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud.

▪ Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Dagtilbudslovens § 7

I BC Trekanten har vi beskrevet de seks læreplanstemaer ud fra vores fysiske rammer, vores pædagogiske tilgang samt måden vi inddrager lokalsamfundet.

De styrkede pædagogiske læreplaner

de styrkede pædagogiske læreplaner

​Forældremøder

På alle børnehavestuerne vil der være mulighed for et årligt forældremøde. Derudover vil der være 1 obligatorisk samtale året før skolestart.

​Der kan forekomme flere individuelle samtaler end den fastlagte hvis der er et ønske. Det fra forældrenes eller institutionens ønske.

Organisationen i børnehaveafdelingen

​Vi har 3 grupper i børnehaveafdelingen: Mælkebøtterne, Valmuerne og Solsikkerne. På hver gruppe er der 3 uddannet pædagoger tilknyttet samt en studerende som stuerne skiftes til at have.

Vi har indrettet børnehavens inderum, så det tilbyder forskellige læringsmiljøer. Det skal understøtte vores tanke om, at børn skal tilbydes forskellige læringsmiljøer på tværs af alder og køn. 

De tre børnehavegrupper har hele børnehaven, som deres base. Der vil oftest kun være en gruppe hjemme om formiddagen, hvor de to andre grupper er på bustur. Det er med til at skabe god plads og ro til fordybelse i lege og voksentyrede aktiviteter. I børnehaven har vi indrettet vores inderum med et legetek. Legeteket er der hvor vi valgt at placere det meste af det legetøj vi tilbyder børnene. Her kan børnene hente det legetøj de ønsker at lege med, hvorefter de tager legetøjet med derhen hvor de ønsker at lege med det. 

Det gør vi ved at indrette stuerne på forskellig vis, og lave forskellige legezoner hvor børnene kan fordybe sig. Fx. "Her vil jeg gerne lege er Lego", fremfor at det er rummet / den voksne der definerer valget for barnet.

​Det ser vi som en stærk følelse af selvværd; det at kunne vælge selv har enorm betydning for udviklingen af barnets selvværd. Tro på at valget er rigtigt og for at se hvad der sker gavner også barnets selvtillid. Dette arbejde vægter vi blandt andet som en stor del af de værdier, der ligger omkring at gøre børnene klar til deres næste livsfase efter børnehaven

​Busture

Alle 3 grupper har 3-4 fastlagte bus-køre-dage om ugen. De faste køredage ligger alle ugens 5 dage. Det vil også være muligt for vuggestuebørnene, at tage med på de korte busture.

Turene kan være planlagt ud fra det enkelte tema stuen arbejder med, eller hvis det passer ind i planlægningen kan det være en tur til fødselsdag :-) Så ønsker I besøg på fødselsdagen så kontakt personalet i god tid.

Vi anvender også vores Naturgrund som ligger i Sdr. Nærå, hvor vi har en lille oase med skov og bakker. Vi ønsker også at fremme kulturen, så busserne vil også finde vej til diverse museum, Brandts klædefabrik, Zoo, Stige Ø, Hollufgård m. fl.

Vi vægter selvhjulpenhed højt, så når tur rygsækken skal pakkes øves rutiner med drikkedunk, skiftetøj og toiletbesøg. Dét at modtage en besked og at kunne udføre den uden de store sving-gerninger ;-) er en vigtig del af deres livslange læring. Der differencieres selvfølgelig efter alder og hvilken positionering den voksne indtager.​

​​Eksempler på aldersdiffenrentieret mål

a

For alle børn

Vi arbejder med at fortælle og lytte.
Det gør vi ved at holde samlinger, nogle gange med hele gruppen, andre gange i mindre læringsgrupper.

Vi arbejder med at børnene lærer at respektere hinanden og indgå i sociale fællesskaber.
Det gør vi ved at sørge for en god tone i gruppen, lege regellege samt have fokus på enkelte barns udviklingsniveau gennem vores metodiske tilgang pædagogisk idræt.

Vi arbejder med at børn og voksne lærer hinanden at kende på tværs af grupperne og at børnene får mulighed for at skabe tætte relationer og derved få nye kammerater.
Det gør vi ved at have fælles udendørsprojekter som er målrettet aldersgruppen.

Vi arbejder med at børnene lærer de normer og rutiner der er omkring buslivet.
Det gør vi ved at de voksne og de største børn optræder som rollemodeller for de mindre børn. At øve rutiner, når vi er på grunden og fremmede steder.

Vi arbejder med at børnene opøver selvhjulpenhed og ansvar for egne ting og sig selv.
Det gør vi ved at tage tøj på efter vejret, pakke rygsækken og følge de voksne anvisninger.

b

​De lidt ældre børn

Vi arbejder med at videreudvikle børnenes selvhjulpenhed.
Det gør vi ved at børnene selv pakker deres rygsæk, når de skal på ture. At børnene selv holder styr på deres ting. At børnene hjælper med praktiske gøremål.

Vi arbejder med at børnene får sansemotoriske udfordringer.
Det gør vi ved at præsentere børnene for kendte og nye steder med forskellige muligheder for leg og bevægelse.

Vi arbejder med at børnene får mulighed for fordybelse og koncentration og at de motiveres til opmærksomhed og interesse for naturen.
Det gør vi ved at give børnene tid og plads til at fordybes i egen leg samt forskellige oplevelser efter årstiden og naturens materialer.

c

​De ældste børn

Vi arbejder med at give børnene mulighed for at eksperimentere og fordybe sig.
Det gør vi ved at samle materialer som vi undersøger og arbejder med i mindre læringsmiljøer og ved at igangsætte projekter, hvor vi belyser tingene fra flere sider.

Vi arbejder med at videreudvikle børnenes selvhjulpenhed.
Det gør vi ved at børnene selv holder styr på deres ting. At børnene hjælper med praktiske gøremål. At børnene lærer personlig hygiejne.

Vi arbejder med trafiksikkerhed.
Det gør vi ved at gå, når vi skal på ture og øve os i trafikreglerne.

Vi arbejder med at præsentere børnene for vores kultur.
Det gør vi ved at læse højt for børnene, rime, tegne, synge, danse og lege. At benytte kulturtilbud i byen.

Vi arbejder med at præsentere børnene for tal og skriftsprog.
Det gør vi ved at vi benytter skriftsproget og tæller sammen med børnene, hvor det er naturligt.