Kontakt os

Opskrivning

dansk  english

Vi lærer og har det sjovt​

Børnehave

(2.10 til 6 år

Børnehavens børn er fordelt i tre familiegrupper. Vi fokuserer på relationsarbejdet i en aldersdifferentieret kontekst. På denne måde kan vi få et langvarigt pædagogisk forhold til børnene og deres forældre, arbejde med børnenes interne relationer til hinanden. Vi vil med forskellige tiltag arbejde på tværs af grupperne. Det kan komme til udtryk, ved at en gruppe af børn fx får en ekstra indsats på det motoriske niveau eller vi kunne lave en sproggruppe mm.

​

Vi lægger fortsat vægt på nænsomme sammenhænge mellem stuerne. Blandt andet ved at have faste dage, hvor børnene lærer de voksne og børn på de andre stuer at kende.

​

Vores arbejde tager udgangspunkt i metoden omkring Pædagogisk Idræt, 

​

Et fælles grundlag for os er pædagogisk idræt, hvilket betyder, at vi har et fælles værdigrundlag og et fælles sprog. Vi er bevidste om, at vi er kropslige rollemodeller og går forrest ved at igangsætte pædagogiske idræts læringsmiljøer, hvor alle børn har mulighed for at deltage på egne præmisser.

​

Pædagogisk idræt tager udgangspunkt i idræt, leg og bevægelse som middel til at opnå et pædagogisk mål. (Citat: Grethe Sandholm fra VIA, UC, Århus og DIF).

​

Leg har en høj prioritet i pædagogik idræt. Barnet udforsker og eksperimenterer, og barnet udvikler sig derved og henter næring til læring. Leg er for os: grundlege, parallelle lege, rollelege og regellege.

​

Bevægelse opøver børnenes færdigheder, efterligner og øger deres kropslige mestring. Bevægelse er for os grundmotorik, sanseintegration, koordination, rytmik og motorisk udfoldelse.

​

Idræt er der, hvor barnet øver sig, deltager i aktiviteter, eller selv leger. Det styrker, træner, stimulerer og lærer barnet om dets krop. Idræt er når barnet er i bevægelse i struktureret form med rammer, regler og socialt samvær, heraf bevægelseslege, konkurrencer og kamplege.

​

Det formelle og uformelle rum:I den pædagogiske idræts praksis vægter vi de fysiske rammer højt, da det er en forudsætning for at idræt, leg og bevægelse kan foregå hele tiden og overalt, såvel ude som inde.

​

I det formelle rum er det personalet der bevidst igangsætter forskellige former for leg og bevægelse for at styrke barnets udvikling, dannelse og færdigheder. Her er leg og bevægelse et middel til at nå målet. Personalet kan her iagttage og reflektere over praksis med børnene for netop at kunne tilrettelægge det videre forløb. Her er de voksne rollemodeller.

​

Det uformelle rum tager udgangspunkt i barnets egen bevægelseskultur, hvor barnet impulsivt tager initiativ til leg og bevægelse både individuelt og socialt, dvs. legen og bevægelsen er et mål i sig selv. Personalet har her mulighed for at iagttage det enkelte barns bevægelsesmønstre og færdigheder; fysisk, psykisk, kognitivt og socialt, hvilket giver personalet en viden om barnets aktuelle udviklingszone.

​

Barn til barn, barn til voksen og voksen til barn relationerne kan foregå i både det formelle og det uformelle rum, hvilket åbner for et utal af muligheder for udviklingen af barnet i sin helhed.

​

Pædagogisk bagdør som metode i pædagogisk idræt:I de pædagogisk tilrettelagte læringsmiljøer skal der være plads til alle, både den enkelte og gruppen. Her er det vigtigt, at det pædagogiske personale anerkender på hvilket niveau, det enkelte barn kan være med, ved at skabe flere deltagelsesmuligheder i aktiviteten. Barnet skal have mulighed for ro og tid for at blive motiveret til at deltage i aktiviteten.

​​

Det betyder blandt andet, at barnet ikke skal være alene eller stå alene, og at det altid kan bakke ud af aktiviteten, uden at det ødelægger noget for selve legen. Ved at justere rammer og regler sikrer det pædagogiske personale alles deltagelse, så alle børn oplever glæde og udfordringer.

​

De styrkede pædagogiske lærerplaner

​I dagtilbudsloven er der fastsat en formålsbestemmelse for dagtilbuddene. Den beskriver formålet, og hvad der generelt skal være kendetegnende for dagtilbuddenes arbejde. Formålsbestemmelsen er relevant i forhold til arbejdet med den pædagogiske læreplan, da den er retningsgivende for alt arbejde, der foregår i dagtilbuddene.

​

Hvad siger loven?

​▪ Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangs punkt i et børneperspektiv.

​

▪ Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

▪ Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

​

▪ Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

​

▪ Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud.

​

▪ Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Dagtilbudslovens § 7

​

I BC Trekanten har vi beskrevet de seks læreplanstemaer ud fra vores fysiske rammer, vores pædagogiske tilgang samt måden vi inddrager lokalsamfundet.

​

​De styrkede pædagogiske læreplaner

​

de styrkede pædagogiske læreplaner

​Forældremøder

På alle børnehavestuer vil der være mulighed for ét årligt forældremøde. Derudover afholdes én obligatorisk samtale året før skolestart.

Der kan desuden finde flere individuelle samtaler sted ud over den planlagte, hvis der er behov – enten på forældrenes eller institutionens initiativ.

​

​

Organisationen i børnehaveafdelingen

​I børnehaveafdelingen har vi tre grupper: Mælkebøtterne, Valmuerne og Solsikkerne. Hver gruppe har fire medarbejdere tilknyttet, hvoraf tre er pædagogisk uddannede. Derudover har vi også en studerende tilknyttet, som på skift er til stede på de forskellige stuer.

​

Vi har indrettet børnehavens inderum med fokus på at skabe forskellige læringsmiljøer. Formålet er at understøtte vores pædagogiske tanke om, at alle børn – uanset alder og køn – skal have adgang til varierede læringsrum og -muligheder.

De tre grupper bruger hele børnehaven som fælles base. Typisk vil kun én gruppe være hjemme i huset om formiddagen, mens de to andre er på bustur. Dette skaber mere ro, plads og mulighed for fordybelse i både leg og voksenstyrede aktiviteter.

Indendørs har vi blandt andet etableret et Legetek, hvor det meste af legetøjet opbevares. Her kan børnene frit vælge, hvilket legetøj de ønsker at lege med, og tage det med hen til det område, hvor de vil lege. På den måde understøtter vi børnenes egne initiativer og valg.

Vi arbejder med at indrette rummene forskelligt og skabe tydelige legezoner, hvor børnene kan fordybe sig. Det giver barnet mulighed for selv at tage styring, fx ved at tænke: "Her vil jeg gerne lege med Lego", fremfor at det er rummet eller den voksne, der bestemmer, hvad barnet skal lege.

​

​

​Vi ser det som en vigtig styrkelse af barnets selvværd, når det får mulighed for selv at træffe valg. Evnen og friheden til at vælge har stor betydning for barnets personlige udvikling. At barnet oplever tillid til egne beslutninger og får lov til at se konsekvenserne af sine valg, styrker også dets selvtillid. Dette arbejde er en central del af de værdier, vi vægter højt, når vi forbereder børnene på overgangen til deres næste livsfase efter børnehaven.

​

​Busture

Alle tre grupper har 3 faste busture om ugen, fordelt på ugens fem hverdage. Vuggestuebørnene har også mulighed for at deltage i de kortere ture med bussen.

Turene planlægges ofte med udgangspunkt i det aktuelle tema, som stuen arbejder med. Hvis det passer ind i planlægningen, kan det også være en tur i anledning af en fødselsdag 🎉 Ønsker I besøg på barnets fødselsdag, bedes I kontakte personalet i god tid.

​

Vi benytter desuden vores naturgrund i Sdr. Nærå, hvor vi har en lille oase med skov og bakker. For at fremme børnenes kulturelle dannelse tager vi også på ture til forskellige kulturelle steder såsom museer, Brandts Klædefabrik, Zoo, Stige Ø, Hollufgård m.fl.

​

Vi lægger stor vægt på børnenes selvhjulpenhed. Når tur-rygsækken skal pakkes, øver vi rutiner som at tage drikkedunk med, pakke skiftetøj og håndtere toiletbesøg. At kunne modtage en besked og handle på den – uden for mange omveje 😉 – er en vigtig del af børnenes livslange læring. Vi tilpasser naturligvis krav og støtte efter børnenes alder og behov.

​

​​Eksempler på aldersdiffenrentieret mål

a

For alle børn

Vi arbejder med at fortælle og lytte.
Det gør vi ved at holde samlinger, nogle gange med hele gruppen, andre gange i mindre læringsgrupper.

​

Vi arbejder med at børnene lærer at respektere hinanden og indgå i sociale fællesskaber.
Det gør vi ved at sørge for en god tone i gruppen, lege regellege samt have fokus på enkelte barns udviklingsniveau gennem vores metodiske tilgang pædagogisk idræt.

​

Vi arbejder med at børn og voksne lærer hinanden at kende på tværs af grupperne og at børnene får mulighed for at skabe tætte relationer og derved få nye kammerater.
Det gør vi ved at have fælles udendørsprojekter som er målrettet aldersgruppen.

​

Vi arbejder med at børnene lærer de normer og rutiner der er omkring buslivet.
Det gør vi ved at de voksne og de største børn optræder som rollemodeller for de mindre børn. At øve rutiner, når vi er på grunden og fremmede steder.

​

Vi arbejder med at børnene opøver selvhjulpenhed og ansvar for egne ting og sig selv.
Det gør vi ved at tage tøj på efter vejret, pakke rygsækken og følge de voksne anvisninger.

b

​De lidt ældre børn

Vi arbejder med at videreudvikle børnenes selvhjulpenhed.
Det gør vi ved at børnene selv pakker deres rygsæk, når de skal på ture. At børnene selv holder styr på deres ting. At børnene hjælper med praktiske gøremål.

​

Vi arbejder med at børnene får sansemotoriske udfordringer.
Det gør vi ved at præsentere børnene for kendte og nye steder med forskellige muligheder for leg og bevægelse.

​

Vi arbejder med at børnene får mulighed for fordybelse og koncentration og at de motiveres til opmærksomhed og interesse for naturen.
Det gør vi ved at give børnene tid og plads til at fordybes i egen leg samt forskellige oplevelser efter årstiden og naturens materialer.

c

​De ældste børn

Vi arbejder med at give børnene mulighed for at eksperimentere og fordybe sig.
Det gør vi ved at samle materialer som vi undersøger og arbejder med i mindre læringsmiljøer og ved at igangsætte projekter, hvor vi belyser tingene fra flere sider.

​

Vi arbejder med at videreudvikle børnenes selvhjulpenhed.
Det gør vi ved at børnene selv holder styr på deres ting. At børnene hjælper med praktiske gøremål. At børnene lærer personlig hygiejne.

​

Vi arbejder med trafiksikkerhed.
Det gør vi ved at gå, når vi skal på ture og øve os i trafikreglerne.

​

Vi arbejder med at præsentere børnene for vores kultur.
Det gør vi ved at læse højt for børnene, rime, tegne, synge, danse og lege. At benytte kulturtilbud i byen.

​

Vi arbejder med at præsentere børnene for tal og skriftsprog.
Det gør vi ved at vi benytter skriftsproget og tæller sammen med børnene, hvor det er naturligt.